Kranen Samson skal i dag prøve sine kræfter på den sandsuger, som i sidste uge gik til bunden ud for Tørresø Strand på Nordfyn. Der er ikke risiko for olieudslip, oplyser Søværnets Operative Kommando, SOK.
»De må gå i gang med bjærgningsforsøget i dag, og de er i gang med kran og dykkere derude«, siger vagthavende skibsfører fra SOK til Ritzau.




























