Den lille mand med de store overarme havde lige været i Belgien for at arbejde som betonarbejder. Nu var han hjemme i byen Czestochowa i det sydlige Polen og var igen uden job. Alligevel var Sandrino Skoczek fortrøstningsfuld. Det var i november sidste år, og han var en erfaren betonarbejder med et stort netværk, fordi han gennem 15 år havde arbejdet i så forskellige lande som Sverige, Norge, Belgien, Holland, Tyskland og Storbritannien. »Min voksne søn fungerer nærmest som familiens bogholder, og han er på internettet hele tiden, så han sender altid en masse ansøgninger rundt med mit cv«, fortæller den 50-årige betonarbejder. Opringning med tilbud om arbejde i Helsingør I midten af november fik Sandrino Skoczek et opkald fra det polske byggefirma Kormal. Der var en kvinde i røret, og hun var interesseret i den polske betonarbejders ledige hænder. Hun tilbød et job på betonarbejdet i forbindelsen med byggeriet af søfartsmuseet i Helsingør, som det polske firma udførte som underentreprenør for det store danske entreprenørfirma Pihl & Søn. »Hun havde læst mine anbefalinger fra de forrige arbejdspladser og havde set i mit cv, at jeg havde mange års erfaring som betonarbejder. Hun tilbød 120 kroner i timen, men jeg fik at vide, at det var den danske løn, og at jeg i stedet skulle arbejde under polske forhold«, fortæller Sandrino Skoczek og tilføjer: »Officielt skulle vi arbejde syv en halv time om dagen. Men i virkeligheden skulle vi arbejde 10-11 timer i døgnet i hverdagen og fem-seks timer om lørdagen. Men vi skulle underskrive ugesedler, hvor der kun stod 37 timer om ugen, selv om vi i virkeligheden arbejdede omkring 55 timer om ugen«. Det polske system Den 18. november 2011 rejste han nordpå til Kormals kontor i Warszawa, hvor han mødte andre polske arbejdere, der også skulle til Danmark. De fik at vide, at danske Pihl & Søn var hovedentreprenør på arbejdet i Helsingør. »Jeg fik udleveret en ansættelseskontrakt hos Kormal. Men den var delt i to udgaver. Den ene var den polske kontrakt, og så var der et anneks til kontrakten, som vi kun skulle vise i tilfælde af kontrol fra de danske myndigheder«, fortæller Sandrino Skoczek.
Ifølge annekset ville han komme til at tjene op til 120 kroner i timen, som er lige over mindstelønnen i den danske overenskomst. Men annekset skulle kun sløre den reelle timeløn. På kontoret fik han forklaret systemet.
