To ejere af Mogens Poulsen Guld og Sølv i Gentoftegade overraskede to maskerede gerningsmænd i færd med at røve butikken tirsdag aften. Mændene blev så forskrækket, at de tog benene på nakken, selvom de havde en pistol, oplyser Nordsjællands Politi.
»Ekspedienten smider sig ned på gulvet, men indehaverne kommer ud fra baglokalet og overrasker de to personer, som løber ud uden udbytte og kører mod Gentofte sø på en knallert«, siger vagtchef Ole Hestbæk til Ritzau.




























