Kvinderne er ved at erobre den økonomisk magt i hjemmet

PENGE. Ifølge en ny statistik udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd  er antallet af parforhold, hvor kvinden tjener mere end manden,  eksploderet i de senere år.
PENGE. Ifølge en ny statistik udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er antallet af parforhold, hvor kvinden tjener mere end manden, eksploderet i de senere år.
Lyt til artiklen

Martin Maini Søgaard har aldrig haft de store problemer med, at hans kone, Sheela Maini Søgaard, der er direktør for det fremadstormende danske arkitektfirma BIG, tjener mere end han. Men undren har han mødt masser af, siden han for fem år siden valgte at droppe jobbet og karrieren i restaurationsbranchen for at tage sig af parrets børn, der i dag er to og fem år.

LÆS OGSÅ Kvinder skal ikke regne med, at mændene klarer regningen

»Det er fordommene, der kommer ud gennem sidebenene. Mange har en gammeldags holdning til, at det er manden, der skal tjene pengene. De spørger, hvordan jeg kan leve med, at Sheela tjener mere end jeg«, siger 38-årige Martin Maini Søgaard, der i dag læser til lærer og tjener betydeligt mindre end sin kone.

Kvinder tjener mere
Var der overensstemmelse mellem holdninger og virkelighedens verden, burde det fastlåste syn på, hvem der skal bringe brød på bordet, være hastigt i opløsning.

Ifølge en ny statistik udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for Politiken er antallet af parforhold, hvor kvinden tjener mere end manden, nemlig eksploderet i de senere år.

Hvor det i 1985 kun var 14 procent af alle forhold, hvor kvinden tjente mest, er det i dag 31 procent.

Kvinde, kend din begrænsning En udvikling, der ifølge flere eksperter må forventes at fortsætte i de kommende år, i takt med at kvindernes indtog på de højere læreanstalter omveksles til kolde kontanter i arbejdslivet. »Der er ikke noget, der tyder på, at kvinders sult efter viden og arbejde er ved at bremse op. Tværtimod. Jeg tror ikke, at der går så mange år, før vi vil se, at der er lige mange forhold, hvor manden og kvinden tjener mest«, siger direktør Elisabeth Møller Jensen fra Kvinfo. I modsat retning trækker dog, at kvinder stadig har svært ved at nå til tops i erhvervslivet og tjener mindre end deres mandlige kolleger på både det private og det offentlige arbejdsmarked. Tre typer mænd For mange mænd vil det ifølge lektor Kenneth Reinecke fra Roskilde Universitet også være svært at acceptere, at deres kæreste eller kone tjener mere end de selv. Han mener, at man grundlæggende kan dele mænd op i tre kategorier. •De mænd, der oprigtigt er glade for deres kvindes succes og mener, det er skønt, at de nu slipper for at knokle røven ud af bukserne og kan bruge mere tid på børn og fritidsinteresser. •De mænd, der siger, at det er enormt fedt, at deres kæreste eller kone har succes, men er fulde af løgn. •De mænd, der er alvorligt truet på deres maskulinitet og ikke lægger skjul på det.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her