Biskop i Lolland-Falsters Stift Steen Skovsgaard vil ikke anbefale sine præster at anvende det nye kirkelige vielsesritual, som otte af landets ti biskopper i dag afleverer til kirkeministeriet.
I det nye ritual er begreber som 'ægtehustru' og 'ægtemand' eksempelvis erstattet med 'ægtefælle, og bibeltekster med udgangspunkt i skabelsesberetningen er erstattet med andre tekster. Præster, der vil anvende det nye ritual, har dog frie hænder til at vælge helt andre tekster, end dem, som biskopperne har foreslået.


























