Et kærestepar, som bor i en landejendom nord for Silkeborg, fik sig i nat en stærkt ubehagelig overraskelse, da en gruppe hætteklædte voldsmænd skød deres hoveddør op med et jagtgevær og trængte hele vejen ind i soveværelset.
Den 31-årige kvinde kastede sig ifølge politiet ned bag sengen, mens hendes lidt ældre kæreste blev skudt i underbenet - formentligt med en ni millimeter pistol - af de maskerede og uvelkomne gæster, som bagefter stak af fra stedet i en bil.




























