Det er i orden, hvis Politiets Efterretningstjeneste hjælper andre landes efterretningstjenester med at opspore terrorister med det formål at dræbe dem.
Det mener over halvdelen af danskerne - helt præcist 55,5 procent - selvom PET ifølge loven ikke må medvirke til den slags. Det viser en meningsmåling, som Rambøll/Analyse Danmark har lavet for Jyllands-Posten.

























