300 kvadratmeter bygning er udbrændt på Munkebjerg Hotel nær Vejle, hvor brandfolk efter mere end syv timers arbejde har fået bugt med en voldsom brand.
»Branden er slukket nu. Der foregår selvfølgelig lidt efterslukning derude, men der er ingen synlige flammer«, siger Henrik Dam, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi.



























