Det er lidt af et paradoks. Over en halv million danskere arbejder frivilligt i idrætten, der er det område, hvor der er flest frivillige engageret i Danmark. Der er kommet flere frivillige per medlem siden 1989, og i løbet af de sidste tre år er andelen af befolkningen, der arbejder i idrætten, steget fra 11 til 13 procent. Det viser en ny analyse for Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, DGI, foretaget af Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund på Syddansk Universitet. Men analysen viser også, at landets idrætsorganisationer alligevel mener, at det er vanskeligt at tiltrække frivillige.
LÆS OGSÅ Frivillig forening: »Arbejdspladsvurdering? Vi danser jo bare folkedans«
»Foreningernes vigtigste ressource er frivillige, og selv om vi kan se, at der er flere end nogensinde før, mangler mange foreninger frivillige«, siger DGI-formand Søren Møller, der varetager interesser for 5.000 medlemsforeninger med tilsammen over 1,5 millioner aktive. Han mener, at et stigende bureaukrati truer frivilligheden. »Inden for det seneste år er et stigende antal af vores medlemmer eksempelvis blevet påbudt at lave arbejdspladsvurderinger (APV, red.) af Arbejdstilsynet«, siger formanden, der kalder kravet utidigt. Frygten for papirarbejde og bureaukrati gør det ifølge hovedorganisationerne svært at finde frivillige til bestyrelserne. »Særligt de tunge poster som formand og kasserer er svære for foreninger at finde kandidater til. Folk har i forvejen travlt med deres eget«, siger Niels Nygård, formand i Danmarks Idræts-Forbund, der tæller omkring 11.000 foreninger. Arbejdsmiljøkrav og dagpenge Nordals Svømmeklub i Nordborg er en af de foreninger, som har oplevet, hvad de selv betegner som unødigt bureaukrati.
