Teenagere og unge i tyverne er ofte særligt udsatte, hvis de rammes af en hjerneskade efter et overfald, en ulykke eller sygdom. Alligevel har mange i netop denne gruppe været underprioriteret, mener flere eksperter. Derfor vækker det glæde, at der nu via Sundhedsministeriet udmøntes 100 millioner kroner over de næste fire år til en særlig indsats for de 15-30-årige.
Pengene blev afsat på sidste års finanslov og fordelt mellem regionerne kun få dage inden årets udgang. Deroute Region Hovedstaden modtager ca. 30 mio. kr. til forskellige projekter, der skal høre under Glostrup Hospital. Ledende overlæge, dr.med. Henrik Stig Jørgensen, Afdeling for Højt Specialiseret Neurorehabilitering, kalder initiativet »tiltrængt«.




























