Regionerne har brugt en milliard kroner mindre end forventet på at drive de danske sygehuse i år, samtidig med at antallet af behandlinger er steget, og patienternes ventetid er faldet. Det viser en opgørelse over regionernes forventede regnskab på sundhedsområdet, som Danske Regioner har udarbejdet. LÆS OGSÅDrastisk fald i fedmeoperationer sparer sygehuse for 100 millioner »Det viser, at man i en økonomisk krise kan få styr på udgifterne. Krisebevidstheden er slået fantastisk igennem på det her område«, siger Bent Hansen (S), der er formand for Danske Regioner. Vanskeligt område Med stadig flere ældre borgere og nye dyre behandlingsmetoder og lægemidler er sundhedsvæsenet gennem flere år blevet beskrevet som et område, der er meget vanskeligt at styre.

Efter at udgifterne løb løbsk i 2009, hvor regionerne og sygehusene ansatte langt mere personale, end de havde råd til, er der de seneste år effektiviseret i stor stil på sygehusene, så læger og sygeplejersker i dag behandler stadig flere patienter, uden at udgifterne stiger tilsvarende. At regionerne ikke blot holder budgetterne, men bruger færre penge, end de har fået lov til, tilskriver Bent Hansen ikke mindst den budgetlov, som blev vedtaget under den tidligere VK-regering for at tvinge kommuner og regioner til at holde deres budgetter. »Vi er meget opmærksomme på, at vi ikke overskrider budgetterne, for så får vi en bod«, siger han. Tænderne bidt sammen Regionerne har også haft den fordel i 2012, at medicinpriserne er faldet, fordi patentet er udløbet på en række dyre lægemidler. Samtidig har regionerne haft held til at holde udgifterne til de praktiserende læger og speciallæger nede. Og endelig er situationen i dag helt anderledes end for få år siden, påpeger regionsformand Bent Hansen. LÆS OGSÅVikarstop giver glade patienter og milliongevinst »I 2008 strejkede sygeplejerskerne for at få en lønforhøjelse på 15 procent. I dag er lønstigningerne tæt på nul, og de ansatte producerer mere på sygehusene. Der er i den økonomiske krise en opfattelse af, at vi alle skal yde mere for at beholde vores job«, siger Bent Hansen. »Personalet har virkelig bidt tænderne sammen. Det fortjener de stor ros for. Og vores ledelser har været gode til at udpege områder med muligheder for at effektivisere«. Til kanten I sygeplejerskernes fagforening, Dansk Sygeplejeråd, mener man dog ikke, at det kun er positivt, at regionerne har et overskud på en milliard kroner i år. »Det er dejligt, at regionerne er gode til at drive hospitalerne, men en milliard er mange penge, som kunne være brugt til at forbedre hverdagen for de ansatte med et bedre arbejdsmiljø, bedre normeringer og mere videreuddannelse«, siger næstformand Dorte Steenberg. LÆS OGSÅSparerunder giver succes på sygehuse »Derfor ville jeg nok som hospitalsdirektør have lidt røde ører. Hverdagen på mange hospitaler er, at effektiviseringerne er drevet til kanten og nogle steder ud over kanten«. Bent Hansen vil ikke afvise, »at man nogle steder er gået for hårdt til den med effektiviseringer og bliver nødt til at rulle lidt tilbage«. »Men de tilbagemeldinger, vi får, er, at vi ikke har øvet vold mod arbejdsmiljøet«. Investeret overskud
I Bent Hansens egen Region Midtjylland har man investeret en del af overskuddet i bedre it-systemer, nyt hospitalsudstyr og forbedringer af bygningerne. Det samme gør man i Region Hovedstaden, og Bent Hansens opfattelse er, at det netop sker på samme facon i alle regionerne. »Og det er dybt fornuftigt«, siger han. Dorte Steenberg er enig i, at nye computere og nye elektriske senge kan være med til at forbedre arbejdsmiljøet. LÆS OGSÅNatlukning af skadestuer kom som »en tyv i natten« »Men det er vigtigt, at man også har det menneskelige med«, siger hun. Anja Mitchell, der er formand for Overlægeforeningen, siger, at det »det viser, at sundhedspersonalet virkelig leverer sundhed for pengene«. »Det er glædeligt, at der er styr på økonomien, men vi ser gerne, at man også kigger på normeringerne, for vi kan se, at der nogle steder er problemer med patientsikkerheden«, siger hun.