Når kommunerne går på jagt efter enlige forsørgere, der begår socialt bedrageri, bryder de i mange tilfælde loven.
Det siger Nina Von Hielmcrone, der er lektor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.
Ligesom mange andre danskere har hun de seneste uger fulgt med i DR-programmet 'Aktion socialt bedrageri', hvor man har kunnet se, hvordan det foregår, når landets kommuner eftertjekker om en enlig mor er berettiget til at modtage børnetilskud, boligsikring eller friplads i en daginstitution.
Tip os Har kommunen udspioneret dig for at tjekke om du er enlig forsørger?
Men ud fra Nina Von Hielmcrones vurdering er mange af kommunernes metoder til at afsløre socialt bedrageri direkte ulovlige.
»I udsendelserne på DR sker det flere gange, at kommunen indkalder de her enlige mødre til en slags 'afhøring' på et meget tyndt grundlag. De afhøringer finder sted, selv om både ombudsmanden og Ankestyrelsen flere gange har slået fast, at parterne i sagen skal høres skriftligt«, siger Nina Von Hielmcrones.
Kyssebilleder på Facebook
I DR's program ser man blandt andet en enlig mor blive kaldt til samtale med ansatte i Næstved Kommunes kontrolgruppe.
Baggrunden for samtalen er en anonym anmeldelse fra en borger, der mistænker kvinden for ikke at være reelt enlig.
Ud over det er kommunens eneste bevis for, at kvinden snyder, et billede fra Facebook, hvor kvinden kysser sin kæreste, hvilket ifølge Næstved Kommune »i den grad indikerer«, at kvinden er i forhold og derfor ikke kan betragtes som enlig.
»Kommunen har en anonym anmeldelse og et kyssebillede fra Facebook, men det siger jo ikke noget om fælles husførelse. Under afhøringerne kommer det så frem, at hun har lånt sin kærestes bil, hvilket de ser som et bidrag til husførelsen, og så er det igen et ægteskabslignende forhold. Men de ting er i mine øjne slet ikke tilstrækkelige«, siger Nina Hielmcrone, som har beskæftiget sig med området i 40 år.
Hun påpeger, at kommunernes bevismateriale, som i dette tilfælde, ofte er så tyndt, at deres afgørelser rent juridisk ikke holder.
»Vi havde flere beviser«
I Næstved Kommune kan man ikke genkende Nina Von Hielmcrones kritik. Hverken generelt eller i det enkelte tilfælde, der bliver præsenteret i DR's program.
Ifølge ydelsescenterchef i Næstved Kommune, Niels Larsen, er indslaget så hårdt redigeret, at det ikke viser den fulde sandhed.
Danskerne snyder staten for milliarderHan siger, at kommunen havde flere kompromitterende beviser for, at kvinden ikke var enlig forsørger end det fremgår af klippet. Beviser, som han ikke kan komme ind på på grund af sin tavshedspligt.
»Jeg har selv godkendt udsendelsen, så jeg kan kun skyde på mig selv. Jeg kunne godt have ønsket mig, at tingene var beskrevet og belyst mere indgående, men så bliver det kedeligt godnat-tv«, siger Niels Larsen, der er ydelsescenterchef i Næstved Kommune.
Vi har rettet ind
Han vedkender sig dog, at kvinden i klippet ikke fik lov at svare skriftligt på anklagerne, inden hun blev kaldt til samtale, som det ellers er kræves.
Forklaringen på det er, at kommunen på det tidspunkt, hvor samtalen fandt sted ikke vidste, at borgeren havde den ret. Det fandt de først ud af, efter en senere afgørelse fra ombudsmanden, som fastslog, at borgeren altid skulle have lov at svare skriftligt.
»Det er jeg overbevist, om alle har rettet ind efter nu. Og det har vi selvfølgelig også«, siger han.
Kigger kun i en retning
Nina Von Hielmcrone mener også, at sagsbehandlingen ofte ikke er objektiv, som den burde være.
Og at kommunerne alt for ofte lægger stor vægt på anonyme anmeldelser til trods for klare regler om, at man skal være varsom med at anvende anonyme anmeldelser, ligesom de kommer på uanmeldte kontrolbesøg, hvilket ifølge Nina Von Hielmcrones heller ikke er lovligt.
»Det er kommunernes opgave at sørge for at have tilstrækkelige oplysninger til at kunne træffe en afgørelse. Men sagsbehandlingen skal selvfølgelig være objektiv. Det er den bare ofte ikke, for kommunerne søger kun efter oplysninger, der kan bekræfte deres overbevisning. De søger ikke det modsatte«, siger hun.
LÆS OGSÅ Borgere står i kø for at anmelde socialt bedrageri
Kommunerne har i løbet af de seneste årti øget indsatsen over for sociale bedragere. Langt de fleste kommuner har i dag såkaldte kontrolgrupper, der udelukkende arbejder med at undersøge om borgere har ret til de sociale ydelser, de får.
Derudover har mange kommuner også oprettet tjenester, hvor borgere anonymt kan henvende sig, hvis de har mistanker om socialt bedrageri.
Reglerne for, hvornår man er reelt enlig og har ret til ekstra ydelser fra kommunen, bliver defineret ud fra, om man lever i det jurister kalder et 'ægteskabslignende forhold'.
Et ægteskabslignende forhold defineres som et forhold, hvor parterne med penge eller arbejde i hjemmet bidrager til den fælles husførelse. Men den definition er ifølge Nina Von Hielmcrone alt for bred og uklar.
»Hvis nogen spørger mig - og jeg har beskæftiget mig professionelt med det i mange år - hvornår man ifølge reglerne er enlig, bliver jeg nødt til at svare, at det ved jeg ikke. Ingen ved det. Man opererer ud fra nogle meget vage begreber«, siger hun.
fortsæt med at læse
