Lærkerne synger, solen skinner, og selv 70-80 meter nede er der intet, der bryder idyllen: Det er stadig helt rent drikkevand, Århus Vand pumper op her fra boringen Tiset 2 ved Solbjerg Sø og sender ind i hanerne i Danmarks næststørste by.
Men rundt om boringen gror byg og andre kornsorter. Og Århus Vand er bekymret for, at de pesticider, landmændene bruger på afgrøderne, skal trænge ned til grundvandet.
18 procent af Århus’ boringer er allerede forurenet med rester af sprøjtegifte – ikke kun fra fortidens synder, som for længst er forbudte, men også eksisterende, godkendte gifte som Roundup og svampemidler. Og kommunen og vandselskabet er i kamp med tiden for at sikre drikkevand til sin voksende befolkning – især efter at Skov- og Naturstyrelsen er sprunget fra en aftale om skovrejsning.
»Det er mig en gåde, at man springer fra en aftale med så åbenlyse fordele for begge parter – og for skatteyderne«, siger Lars Schrøder, direktør i Århus Vand.
Aftalen var tiårig og blev underskrevet i 2002 af daværende miljøminister Hans Christian Schmidt (V). Århus og Skov- og Naturstyrelsen skulle hver betale 50 pct. for at købe jord i områder med særlige drikkevandsinteresser, blandt andet ved Solbjerg Sø. Her skulle så plantes træer.
Det var en klassisk win-win-situation. Skovrejsning er det mest effektive middel til at sikre drikkevandet, fordi træerne filtrerer regnvandet og der ikke bruges pesticider på jorden. Samtidig kunne staten komme nærmere sit mål om at fordoble skovarealet inden 2080, der ikke mindst blev opstillet for at sikre befolkningen forbedrede friluftsmuligheder.
Billigere at købe jord til skov
De første træer ved Solbjerg plantede kommunen allerede i 2001. De er i dag vokset til 3-4 meters højde, og det grønne område er meget brugt. Solbjerg er nemlig en af de mest skovfattige dele af Århus Kommune.
Her midt på en almindelig julieftermiddag står der tre biler på en lille p-plads, og fem-seks mennesker lader deres firbenede venner løbe frit på hundelegepladsen.
