Det nye tilsyn, der skal føre kontrol med personregistreringen i Politiets Efterretningstjeneste (PET), vil få fem millioner kroner årligt.
Men PET selv vil få 11,6 millioner ekstra, fordi det hemmelige politi skal svare på tilsynets spørgsmål. Det er penge, der bevilges oven i de omkring 800 millioner kroner årligt, PET i forvejen får.



























