A-kasser: Over 12.000 mister forsørgelsen i 2013

Lyt til artiklen

Konsekvenserne af dagpengereformen bliver ubehageligt håndgribelige for tusindvis af danskere senere på året. Ifølge en prognose fra a-kassernes brancheorganisation vil over 12.000 af de ledige, som mister retten til dagpenge, være helt uden indtægt i 2. halvår af 2013. »Bare i år vil der være 12.000 til 14.000, som kommer til at stå uden en krone på lommen. Det er uhyggeligt mange«, siger Verner Sand Kirk, direktør i A-kassernes Samvirke.

LÆS OGSÅ Til sommer mister tusindvis af ledige dagpengene

Da halveringen af dagpengereformen blev vedtaget i 2010, lød prognosen, at mellem 2.000 og 4.000 årligt ville miste dagpengeretten.

Skønnet er siden opjusteret flere gange, og i dag antager Beskæftigelsesministeriet, at op til 23.000 vil miste retten til dagpenge alene i 1. halvår 2013. Og i andet halvår vil omkring 9.000 falde ud af dagpengesystemet, vurderer a-kasserne. Store konsekvenser for den enkelte Den nye prognose sandsynliggør, at mellem 12.000 og 14.000 af de langtidsledige slet ikke vil have ret til understøttelse på kontanthjælp, eksempelvis fordi deres ægtefælle tjener mere end cirka 32.000 kroner om måneden. Det kan få store konsekvenser for den enkelte, vurderer arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her