Mens der går lang tid mellem, at slagteriarbejdere, håndværkere og andre privatansatte kaster sig ud i storkonflikter, så er sygeplejersker og andre offentligt ansatte oftere ude i arbejdskampe. Siden 1969 har de offentligt ansatte været ude i otte store strejker eller lockouter, og den næste store konflikt kan komme i april, når der er varslet lockout mod 52.000 folkeskolelærere. I øjeblikket er Kommunerne Landsforening (KL) og lærernes repræsentanter i gang med vanskelige forhandlinger i Forligsinstitutionen om lærernes arbejdstidsregler.
Stor privat konflikt
På det private arbejdsmarked er det 15 år siden, der var storkonflikt. Siden gærkonflikten i 1998 har det været småt med optræk til uro. En arbejdsmarkedsforsker kalder de offentligt ansattes konflikter for »en simpel lønkamp«.
Bondo: Man kan ikke konflikte sig til en bedre arbejdstidsaftale »Det er ofte kvindefagene, der trækker konfliktvåbnet, fordi de føler, at de får for lidt i løn i forhold til mænd i det private erhvervsliv med lignende længde uddannelse. Sygeplejerskerne, som ofte har været i strejke, sammenligner sig for eksempel med diplomingeniører«, siger professor Flemming Ibsen, Aalborg Universitet. Forhandlingerne om nye overenskomster i 2008 er ifølge forskeren et ret typisk forløb. Der var blevet givet store lønforhøjelser året inden til de privatansatte, og 2007 var også et valgår, hvor politikerne følte trang til at love forbedringer til velfærdssamfundets populære faggrupper som for eksempel personalet i ældreplejen. »Kravene om lønstigninger kommer fra sygeplejersker og andre kvindefag, der i forvejen føler sig forkert indplaceret i lønhierarkiet, når de oplever, hvordan de gode tider har forkælet privatansatte«, siger Ibsen.
