Hver dag under lockouten af landets skolelærere har 5-10 frustrerede og bekymrede forældre kontaktet Landsforeningen Autisme og fortalt, at deres børn bliver stressede og angste af, at de pludselig er hevet væk fra deres vante rammer i folkeskolen.
Det oplyser foreningens formand Heidi Thamestrup.
»Forældrene fortæller, at børnene i takt med at lockouten skrider frem reagerer mere og mere kraftigt«, siger hun og fortsætter:
Frustration går ud over lillesøster
»Nogle trækker sig ind i sig selv og begraver sig under dynen. Andre lader frustrationen gå ud over lillesøster eller hiver dugen af middagsbordet. Jeg blev ringet op sent i aftes af en forælder, der fortalte, at nu havde hendes 12-årige pige med autisme fuldstændig smadret døren ind til sit værelse i frustration«.
'Krisetelefon' skal guide fortvivlede skoleledere og forældre gennem lockout
Omkring 10.000 børn med en autismediagnose går i folkeskole og er dermed ligesom alle andre børn ramt af lockouten og kan ikke komme i skole. Deres handicap betyder, at de reagerer kraftigt på selv de mindste forandringer i en ellers struktureret hverdag. De har brug for at vide, hvad de skal lave i løbet af en dag - næsten minut for minut.
»Børn med autisme opfatter signaler fra verden helt anderledes. De har sensoriske problemer på den måde, at de kan være meget følsomme over for for eksempel lyd og lys. Det kan føles som et jordskælv for dem, hvis nogen trommer med fingeren på en bordplade«, siger Heidi Thamestrup.
Nervøse forældre sender mail
Børn med autisme er de seneste par år i stigende grad blevet inkluderet i folkeskolen i stedet for at gå i specialskoler. Målet er, at omkring 15.000 børn med autisme i 2015 skal gå i folkeskolen. Alt efter graden af børnenes autisme bliver der tilført ekstra lærertimer til de pågældende klasser.
I dagene op til locktouten trådte i kraft, modtog Heidi Thamestrup 57 mail fra forældre, der var nervøse for, hvordan børnene ville tackle, at de ikke kunne befinde sig i deres normale rammer i dagtimerne på skolen. Et af de forhold, der plager børnene mest, er, at deres forældre ikke kan fortælle dem, hvornår de kan komme i skole igen, fortæller hun.
»Børnene bliver stressede og frustrerede over, at de ikke aner, hvordan fremtiden ser ud. De har et ekstremt behov for forudsigelighed og tryghed. Jeg er bange for, hvilke konsekvenser lockouten vil have på længere sigt for børn med autimisme. Vi risikerer et tillidsbrud mellem børnene og lærerne og skolen, som kan tage lang tid at reparere, når skolerne åbner igen«, siger Heidi Thamestrup.
Naboens datter kan ikke hjælpe
Forældre til skolebørn med autisme står også med et andet praktisk problem: De har sværere ved at få passet deres børn under lockouten end andre forældre.
LÆS OGSÅ Overblik: Alt hvad du bør vide om lærerkonflikten
»Forældrene kan ikke bare bede bedsteforældrene, en barnepige eller naboens datter om at se efter børnene, mens de er på arbejde, da børnene ofte kun er trygge ved at blive passet af forældrene. Derfor er der behov for, at disse forældre kan få dækket deres tabte arbejdsfortjeneste under lockouten, hvor de ikke kan arbejde«, siger Heidi Thamestrup, formand for Landsforeningen Autisme.
Der er oprettet et nødberedskab, så enkelte børn med autisme kan få undervisning, hvis deres helbred og førlighed tager skade af, at de ikke kommer i skole, men i praksis er det kun få børn, der lever op til de betingelser. Mange børn med autisme går stadig i specialskoler, som er undtaget fra lockouten.
fortsæt med at læse
