Sagen om fremtrædende læger og foreninger, der offentligt taler for udbredelsen af vacciner og samtidig rådgiver vaccineproducenter, når helt op i statens øverste lægefaglige organ på området. En gennemgang foretaget af Politiken viser, at flere medlemmer af Sundhedsstyrelsens vaccinationsudvalg, som rådgiver styrelsen om nationale retningslinjer og implementering af landsdækkende vaccinationsprogrammer, er på lønningslisten hos vaccineproducenter som konsulenter eller researchere.
LÆS OGSÅ SF vil lukke ned for lægernes dobbeltrolle
Dertil kommer, at Sundhedsstyrelsen har forsømt at offentliggøre habilitetserklæringerne fra de dobbeltarbejdende medlemmer, som forvaltningslovens regler ellers kræver.


























