Biltrafikken i sydgående retning på den sønderjyske motorvej var fredag morgen voldsomt forstyrret, fordi to unge kvier spadserede rundt på vejen ved Oksekær Rasteplads i nærheden af Kliplev.
Kvierne lod sig ikke anfægte af alle bilerne, og politiet måtte af sikkerhedshensyn afspærre motorvejen fra klokken cirka 9.30 og to timer frem.





























