En 22-årig mand er i nat blevet knivdræbt efter et opgør mellem to grupper i Hvidovre. Politiet har anholdt tre mænd i drabssagen og regner med, at gerningsmanden er en af dem.
»Vi ved, at to grupper af unge mennesker har været oppe at toppes. Der bliver brugt forskellige slagvåben og værktøj, og de slår på hinanden, og så der en, der bliver stukket med en kniv«, fortæller vagtchef Per Hansen fra Københavns Vestegns Politi.




























