En 18-årig mand fra Odense-bydelen Vollsmose er fredag blevet varetægtsfængslet i fire uger ved Retten i Odense for at have chikaneret ordensmagten og truet betjente med vold, oplyser Fyns Politi i en pressemeddelelse.
»Vi er rigtig tilfredse med, at dommeren valgte at følge vores krav om fængsling i den her sag«, siger Charlotte Hamilton, der er anklager i sagen.




























