Mens Kræftens Bekæmpelse er stærkt kritisk over for Sundhedsministeriets nyeste tal for kræftbehandlingerne på landets sygehuse, er sundhedsminister Astrid Krag (SF) overvejende positiv. Der er dog stadig plads til forbedring, lyder det fra ministeren.
»Det er positivt, at regionerne i de fleste tilfælde lever op til de faglige målsætninger for forløbstiderne på kræftområdet, men tallene viser også, at vi ikke er i mål med kræftbehandlingen endnu«, siger ministeren i en pressemeddelelse.




























