En 38-årig norsk mand er varetægtsfængslet i tre uger ved Retten i Hjørring fredag, sigtet i smuglersagen fra Ålbæk Havn, hvor politiet under en dramatisk aktion dræbte en nordmand for fem måneder siden.
Nordmanden nægter sig skyldig, og han har kæret rettens varetægtsfængsling til landsretten, oplyser politikommissær Allan Overgaard ved Nordjyllands Politi til Ritzau.




























