Landets øverste anklager, rigsadvokaten, vil forsøge at komme i Højesteret med loven om folkedrab fra 1955.
Østre Landsret fastslog forleden, at loven udelukkende gælder folkedrab begået på dansk grund. Dermed kan loven ikke bruges imod en mand fra Rwanda, som er tiltalt for netop folkemord i sit hjemland i 1994.




























