I et skarpt formuleret brev bliver landets 3.600 praktiserende læger advaret om, at de risikerer at komme i fængsel i op til seks år, hvis de indbyrdes aftaler, hvad de kræver i honorar fra patienterne. Lægerne har lagt op til at afbryde samarbejdet med det offentlige og vil fortsætte deres virke som selvstændige erhvervsdrivende.
Brevet kommer fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens direktør, Agnete Gersing, og er stilet til De Praktiserende Lægers Organisations (PLO) formand Henrik Dibbern og direktør i PLO Peter Orebo Hansen.




























