I aften skal de folkevalgte i Region Hovedstaden blåstemple planen for, hvordan Lægevagten skal fungere fra 1. janaur, hvor regionen overtager driften fra De Praktiserende Lægers Organisation (PLO).
Politikerne har fået voldsom kritik for deres beslutning om at hjemtage Lægevagten, og der er blevet sået tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre at få ansat det nødvendige antal læger, så der er nogen til at tage sig af regionens 1.700.000 borgere, når de har brug for en læge uden for den praktiserende læges normale åbningstid.




























