Københavnerne elsker cyklen og metroen

Populært. De sidste 10 år har cyklen vundet i kapløbet med både den kollektive transport og bilerne i hovedstaden, idet cykeltrafikken er steget med 27 procent.
Populært. De sidste 10 år har cyklen vundet i kapløbet med både den kollektive transport og bilerne i hovedstaden, idet cykeltrafikken er steget med 27 procent.
Lyt til artiklen

To ud af tre københavnere cykler stort set hver dag, og cyklen er klart det mest populære transportmiddel, når københavnerne hver dag skal på arbejde, i skole eller til studiet. De sidste 10 år har cyklen vundet i kapløbet med både den kollektive transport og bilerne i hovedstaden, idet cykeltrafikken er steget med 27 procent, mens den kollektive trafik kun er steget med 10 procent og bilismen med 7 procent. »Cyklen vinder markedsandele«, siger Brian Hansen, der er områdechef i Københavns miljø- og teknikforvaltning, og som i går præsenterede en række københavnske trafiktal på en konference om ’Grøn mobilitet’ på Københavns Rådhus.
Kun 22 procent ønskede el- eller brintbiler
Kommunen har fået Jysk Analyse til at spørge københavnerne, hvordan man bedst gør København til en grøn transportby, og svaret var klart: De ønsker mere metro og mere plads til cyklerne. Henholdsvis 61 og 60 procent af de adspurgte pegede på de to transportformer, mens det kun var 22 procent, der så de grønne muligheder i el- eller brintbiler, som politikerne på rådhuset ellers har besluttet sig for at investere i. SF: Det er politikernes opgave at gå foran Det generer nu ikke teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF): »Det er politikernes opgave at gå foran«, sagde borgmesteren. Og han og københavnerne er på linje i ønsket om at gøre København til »verdens bedste cykelby«. Kommunen har en klimaplan, der skal nedsætte CO2-udslippet med 20 procent i 2015 og gøre hovedstaden CO2-neutral i 2020. Vil bare hurtigst frem Det er nu hverken de ambitiøse politiske mål eller hensynet til klimaet, der får så mange københavnere til at vælge cyklen som det daglige transportmiddel, fremgår det af undersøgelsen fra Jysk Analyse.

60 procent af de adspurgte svarer, at de vælger det transportmiddel, som bringer dem hurtigst frem. De næste 10 år vil der blive 60.000 flere beboere i Københavns Kommune. Det svarer til, siger Brian Hansen, at »vi skal have en relativt stor provinsby klemt ind i København«. Handlingsplan skal afleveres ved juletid Og det stiller krav til trafikplanlægningen. For København er med teknik- og miljøborgmester Bo Asmus Kjeldgaards ord »ved at drukne i trafik«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her