Mange reagerer ikke, når de ser børn blive slået af deres forældre

Lyt til artiklen

Børn, der bliver slået af mor eller far, kan ikke være sikre på, at andre voksne kommer dem til undsætning. En ny Gallup-rundspørge blandt mere end 1.000 repræsentativt udvalgte danskere viser, at knap en tredjedel (30,6 pct.) ikke vil gribe ind, hvis de ser et barn få en lussing i deres boligområde.

14 procent ved ikke, hvordan de ville reagere. Ingen tivivl ved voksen-vold Undersøgelsen viser også, at 23 procent ikke ville gøre noget, hvis de så et barn få et knytnæveslag af en voksen. Til gengæld vil 40 procent kontakte kommunen, hvis de oplever et barn, der altid virker uvasket. Undersøgelsen er lavet for Børns Vilkår og vækker bekymring i organisationen: »Hvis vi ser en voksen slå en anden voksen på gaden, er vi aldrig i tvivl om, at det er forkert. Men lige så snart det er et barn, gradbøjer vi det, vi ser«, siger souschef Bente Boserup. Hun mener, at offentligheden efterhånden er blevet mere opmærksom på de helt grelle voldssager efter den intensive mediedækning af f.eks. Brønderslevsagen. Men lussinger og en endefuld er også skadelig og strafbar vold.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her