Politiet havde taget fløjlshandskerne på, da de valgte at arrestere 49 personer under en demonstration i Aarhus i slutningen af marts sidste år, lyder det fra Østjyllands Politi.
»Vi kunne også have trukket stave eller kastet med gas. Det her var den mindst indgribende metode«, siger René Pedersen fra anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi.



























