Hun måtte kramme sin mor igen og igen dér midt i ankomsthallen i Københavns Lufthavn. Og så endnu en gang og en gang til.
»Jeg kan slet ikke give slip på min mor«, udbrød den nu 14-årige Amy, som dårligt kunne sove natten til i går, så meget havde hun glædet sig til at gense den mor, hun skiltes fra for godt fire år siden, da hun og hendes lillesøster blev bortadopteret til Danmark.



























