Henne i vuggestuen og børnehaven tager forældrene gladelig et møde om deres eget barn. Men de orker ofte ikke forældremøder om alle børnenes ve og vel. Hvis lille Laurits’ ene støvle er væk om eftermiddagen, når han bliver hentet af mor eller far, skal pædagogen hjælpe til med at lede. Helst nu. Selv om pædagogen er ved at give et andet barn tøj på. Og ser far eller mor deres barn græde, er der nok noget galt med de ansatte. Tre ud af fire: Forældre er egoistiske Over 1.000 danske daginstitutionsledere tegner et billede af stadig mere krævende og egoistiske forældre i en undersøgelse foretaget af Politiken Research. Her svarer tre ud af fire institutionsledere, at de er enige eller meget enige i, at forældrene inden for de seneste fem år er begyndt at stille større krav til personalet på deres barns vegne. Lige så mange mener, at forældrene generelt tænker stadig mere på deres eget barn end på fællesskabet.
LÆS OGSÅ Forældre vil selv smøre ungernes madpakke
En af institutionslederne er Pia Holmen fra Børnehuset Grønnegården i Nykøbing Falster.





























