Gratis kommunal rengøring hos ældre er på vej til at blive afskaffet.
Den vurdering lyder fra flere sider, efter at antallet af timer til praktisk hjemmehjælp ifølge Hjemmehjælpskommissionen er droslet ned med en tredjedel siden 2008.
Flere ældre er overladt til sig selvRoger Buch, kommunalforsker og lektor på Danmarks Mediehøjskole, spår, at rengøring helt fjernes fra kommunernes tilbudshylder inden for en årrække.
»De ældre må selv købe hjælp, og så kommer mange grupper, der ikke har de store arbejdsmarkedspensioner, i klemme«, siger Roger Buch.
Mon borgmestrene vil være tilfredse med at få deres kontor støvsuget hver 3. uge?
Chefkonsulent i Ældre Sagen Olav Felbo vurderer, at den praktiske hjælp til ældre er på vej ind i en »dødsspiral«. Hver fjerde kommune tilbyder således støvsugning med tre ugers mellemrum Ofte kun en halv time. Han frygter, at svækkede og syge ældre risikerer at blive endnu mere syge i deres smånussede hjem.
»Man tvinger de ældre til at søge hjælp hos deres netværk eller at købe ydelser. Mon borgmestrene vil være tilfredse med at få deres kontor støvsuget hver 3. uge?«.
Socialudvalgsformand i Billund Kai Bayer (R) er en af dem, der presser på, for at praktisk hjælp bliver en privat opgave.
»Så kunne pengene i stedet bruges til mere pleje på kroppen, som vigtigere«.
Hvis borgerne selv skulle betale en times månedlig rengøring hos en privat leverandør, ville det koste dem 350 kroner, og »det har alle borgere råd til«, mener socialudvalgsformanden i Billund Kommune, hvor tilbuddet er rengøring en halv til en hel time hver 3. uge.
Formanden for social- og seniorudvalget i Hørsholm, Thorkild Gruelund (K), er heller ikke i tvivl om, at der skal reduceres kraftigt på praktisk hjælp »på sigt« .
»Rengøring har vi alle meget forskellige krav til – nogle er propre, andre tager mere let på det – og det kunne den enkelte husstand selv købe sig til. Men fremtidens ældre vil være vant til at gå i bad hver dag, og det kommer til at koste. Vi må prioritere personlig pleje«, siger han.
Trods nedskæringerne afviser Anny Winther (V), borgmester i Rebild og formand for socialudvalget i kommuneforeningen KL, at det er et mål at afskaffe praktisk hjælp, som kommunerne bruger 2 milliarder kroner på om året.
Enhedslisten kræver i finanslovsforhandlingerne 1 milliard til ældreplejen.
fortsæt med at læse


























