Flere ældre er overladt til sig selv

Snavs. Favrskov Kommune vil ikke gøre rent hjemme hos Kaj Nielsen og Inga Westergaard. Men kommunen vil gerne træne Kaj i at vaske gulv - og låne ham en stol med hjul, så han kan komme rundt uden at anstrenge ryggen for meget.

Lyt til artiklen

Kaj Nielsen læner sig med møje frem i kontorstolen for at få den våde moppe ud i hjørnerne i køkkenet i det lille hus i Hammel.

Han har kunstig hofte, knæprotese, leddegigt, en særlig form for ryggigt, og han er ofte helt udmattet på grund af den medicin, han får mod prostatakræft. Men den 78-årige skolelærer med linjefag i husgerning og hans kone, Inga, der er invalid, fik nej til hjemmehjælp. I stedet er Kaj blevet trænet af kommunen til selv at gøre rent.

Som Kaj Nielsen er mange af landets ældre uenige, når deres kommunalpolitikere i den igangværende valgkamp siger, at det øger livskvaliteten, når hjemmehjælpen drosles kraftigt ned i disse år og de ældre i stedet trænes til at klare sig selv.

I en undersøgelse foretaget af Politiken Research siger halvdelen af formændene for de lokale ældreråd i kommuner, der for nylig har skåret i hjemmehjælpen, ja til, at »stort set alle hjemmehjælpsmodtagere« oplever nedskæringerne som en forringelse. Ældrerådene er partipolitisk neutrale og vejleder byrådene.

»Ambitionerne for, hvem der kan trænes til at klare sig selv, er for høje, for hele øvelsen går ud på at spare penge. Det bliver gamle fru Jensen bare ikke mere selvhjulpen af«, siger formanden for Ældrerådet i Køge, Ole Christensen.

Frank Jensen lover årlig hovedrengøring til de ældre

Og Hans Larsen, ældrerådsformand i Guldborgsund Kommune, supplerer: »Niveauet for hjemmehjælpen er simpelthen for lavt«.

Undersøgelsen, hvor 93 af landets 98 ældreråd har svaret, viser også, at det er blevet almindeligt, at hjemmehjælpsmodtagere kommer i bad en gang om ugen.

Og i hver fjerde kommune får hjemmehjælpsmodtagere typisk gjort rent hver anden uge – nogle steder kun hver tredje uge. Kun et par steder tilbydes en årlig hovedrengøring til de ældre for at komme i bund i snavset.

Professor Tine Rostgaard, Aalborg Universitet, der forsker i ældrepleje, anerkender, at de ældre er i bedre fysisk form end for nogle år siden, og at der derfor er basis for at træne nogle af dem til selv at klippe negle eller banke tæpper.

Men hun vurderer, at »bedringen i deres tilstand ikke er så stor, at man kan skære så meget i hjemmehjælpen, som man har gjort«.

Enhedslisten kræver ældrepakke på finanslov

»Argumentet fra politikerne lyder, at de ældre får det meget bedre med rehabilitering, og det får de sandsynligvis også i nogle tilfælde, men sådan er det ikke nødvendigvis for alle, og vi ved meget lidt om, hvad resultaterne af omlægningen er«, siger Tine Rostgaard.

Hun frygter, at besparelserne på hjemmehjælpen i stedet giver sig udslag i øgede udgifter på sygehusene, fordi flere er overladt til sig selv og lettere bliver syge.

Undersøgelsen blandt ældrerådene dokumenterer også, at det ikke kun er den praktiske hjælp, de ældre i højere grad skal klare selv. Toiletbesøg, personlig hygiejne, indkøb, påklædning, madlavning og medicinindtagelse er også omfattet af den såkaldte hverdagsrehabilitering.

Andelen af hjemmeboende ældre, der får hjælp i hjemmet, er siden 2008 beskåret med en fjerdedel. 5 millioner årlige hjemmehjælpstimer er sløjfet på landsplan, og kommunerne har sparet et par milliarder kroner i den periode, hvor der samtidig er blevet 150.000 flere ældre.

RASMUS BRYGGER:

Hør nu, Zenia Stampe: Omsorg for de ældre kommer før tant og fjas

En gennemgang af udviklingen, som Politiken Research har foretaget, viser desuden, at det især er mange over 80-årige, der ikke længere får hjemmehjælp.

Erkendelsen af, at sparepolitikken på hjemmehjælpen er gået for vidt, er også nået ind på Christiansborg, hvor Enhedslisten i finanslovsforhandlingerne stiller krav om en ekstra milliard kroner til ældreplejen. Et af partiets krav er retten til at komme i bad mindst to gange om ugen.

I Kommunernes Landsforening mener Anny Winther, venstreborgmester i Rebild, at det er op til byrådet i den enkelte kommune at beslutte niveauet for bad og rengøring hos de ældre.

»Man kan ikke sige, at fordi der er brugt færre timer eller penge på hjemmehjælp, så giver det en dårligere livskvalitet for de ældre. Vores serviceniveau har generelt ændret sig, fordi vi tidligere gjorde meget for folk, hvor vi nu kun gør det, som er absolut nødvendigt«, siger Anny Winther.

Rettelse: Vi skrev tidligere i underrubrikken, at hver fjerde hjemmehjælpstime er forsvundet. Det er dog - som der også står af teksten - andelen af hjemmeboende ældre, der får hjælp, som er faldet så meget. Vi beklager fejlen.

Kirsten Nilsson

fortsæt med at læse