Antallet af savnede danskere i Filippinerne falder stadig.
Siden tyfonen Haiyan ramte fredag, har Udenrigsministeriets borgerservice arbejdet på højtryk for at få kontakt til danske statsborgere, som man formoder har været i Filippinerne under tyfonens hærgen.
FAKTA Haiyan er den mest dræbende tyfon på Filippinerne nogensinde
Seks dage efter er det officielle antal af savnede danskere nu nede på 13.
En af de savnede personer er på den såkaldte danskerliste. Det vil sige, at danskeren har registreret sig som værende bosat i den ramte region.
»Derudover er der yderligere 12, hvor pårørende har oplyst Udenrigsministeriet om, at de muligvis befinder sig i området«, fortæller den danske ambassadør i Malaysia, Nicolai Ruge, til Ritzau.
Specielt bekymret for én
Der er endnu ingen meldinger om, at danskere har været iblandt de 2.357 dødsofre, som de filippinske myndigheder indtil videre har registreret efter tyfonen Haiyan.
LÆS OGSÅ Filippinerne må bruge massegrave for at få ligene væk fra gaderne
Dog oplyser en dansk konsul i Filippinerne til Berlingske, at Udenrigsministeriets konsulat i Manila er særligt bekymrede for den ene dansker, der optræder på danskerlisten.
Sammen med sin filippinske kone skulle han angiveligt have bopæl i den hårdt ramte by Tacloban, og onsdag blev en eftersøgning i området iværksat via den danske ambassade og konsulatet i Manila. Dog uden held.
FILIPPINERE TIL POLITIKEN
Filippinere til Politiken: »Fortæl omverdenen, at vi har brug for hjælp«»Vi har hans navn ude hos nogle eftersøgningshold, men vi ved ikke, om han har opholdt sig der den pågældende dag, eller om han er rejst derfra og opholder sig et andet sted i Filippinerne. Men ja, det er ham, man er mest bekymret for«, siger Udenrigsministeriets konsul i Manila, Erik Møller Nielsen, til Berlingske.
fortsæt med at læse




























