Selv kirken, der er fra 1700-tallet og en af de ældste i Filippinerne, er blevet ødelagt.
»Alt er væk. Alle bygninger er ødelagt. Prøv at se«, siger Segundo C. Garado.
Han er en af indbyggerne i Guiuan, der er et lille byområde med lidt under 50.000 indbyggere, som ligger på øen Samar.
Det var her, at tyfonen Haiyan først ramte Filippinerne. Ødelæggelsen er total. Byen er blevet udslettet.
FAKTA Haiyan er den mest dræbende tyfon på Filippinerne nogensinde
Det er området omkring Guiuan også. Vejene er stadig ikke er blevet ryddet, og man kan kun komme frem på motorcykler.
»Vi vil gerne indtrængende bede det internationale samfund om hjælp. Vi har brug for jeres hjælp«, siger Henry M. Afable, der er borgmester i nabokommunen Maydolong.
Resten af verden skal hjælpe os, for vi er nede. Her er intet. Ikke flere hjem. Intet håb for at overleve
Venter på hjælp fra luften
Henry M. Afable står på den lille og ødelagte flyveplads og venter på et transportfly, som han har fået vide skulle komme med nødhjælp. Pladsen er bevogtet af soldater. Folk er desperate for at komme væk og står i en lang kø i håbet om at kunne få et lift med flyet.
FN I FILIPPINERNE
FN i Filippinerne: »Mange steder flyder det med lig«De lokale myndigheder kender stadig ikke omfanget af omkomne, men et skøn går på 500 dræbte i Guiuan og området omkring byen. I selve Guian er 87 bekræftet døde, og 23 er savnet, oplyser borgmester Sheen Gonzales.
Ødelæggelserne er lige så omfattende som i Tacloban. Men Guiuan har stort set ikke fået hjælp.
Vi har brug for mad. For medicin. Og for læ og husly. Med de få ting vi har, der er lagrene ved at være tomme
Mad er det vigtigste
Det lykkedes for Politiken som et af de første udenlandske medier at komme ind i selve byen Guiuan. Folk er desperate, og budskabet er det samme fra beboerne: Fortæl omverdenen, at vi har brug for hjælp.
»Vi har brug for husly, men mad er det vigtigste«, siger Marissa Quirante. Hun plejede at stå på det lokale marked og sælge bananer. Nu er boder og skure væk. De er knust og ligger filtret sammen i meterhøje dynger af brokker.
»Resten af verden skal hjælpe os, for vi er nede. Her er intet. Ikke flere hjem. Intet håb for at overleve«, siger Marissa Quirante.
Sultende filippinere begår røverier for at få madDer har stort set ikke været nogen hjælp fra regeringen. Og modsat Tecloban er det ifølge borgmester Henry M. Afable kun Plan International, der som den eneste hjælpeorganisation er i området. Og situationen er kritisk.
Otte filippinere dræbt i stormløb mod ris-lager»Vi har brug for mad. For medicin. Og for læ og husly. Med de få ting, vi har, er lagrene ved at være tomme«, siger Henry M. Afable.
fortsæt med at læse




























