Til eftermiddag opstod der brand i en stuelejlighed i en toetagers ejendom i Juelsminde. I lejligheden bor en 93-årig kvinde.
»Vi får en anmeldelse klokken 15.09 fra et vidne, der har set røg fra lejligheden. Det viser sig, at der bor en 93-årig kvinde, som bliver fundet af brandvæsnets røgdykkere. Hun er forbrændt og røgforgiftet og er overført direkte til Rigshospitalet«, fortæller vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Henrik Petersen.




























