Stormen Bodil tog 10 meter af kysten og to sommerhuse ved Nørlev Strand, men ellers slap Nordjylland billigt fra Bodil, fortæller politiet.
»Jo, et par sommerhuse er faldet ned ad skrænten. Det ene gled ned på stranden, det andet hænger udover, så det ved jeg ikke, om man kan redde. Det er jo et barskt område, og det ved de godt deroppe. Men de lever med det«, siger Poul Badsberg, vagthavende ved Nordjyllands politi.



























