Jul i Egedalsvænge: »Vi er en familie med et bredt udsyn«

Khadra og Mohamad kom til Danmark i 1987.
Khadra og Mohamad kom til Danmark i 1987.
Lyt til artiklen

Khadra Djabali stak hovedet ud i opgangen og vinkede reporteren og praktikanten indenfor. Hun plantede dem i en sofa, og mens datteren Mimi på 18 år sørgede for kaffe, begyndte hendes mor at tale: »Mimi er født den 24. december. Jeg skulle egentlig have født hende fjorten dage før, men min mand drømte, at jeg skulle føde hende juleaften, og jeg sagde til mig selv, at hvis det skete, så skulle hun hedde Mariam, som er den arabiske udgave af Maria. Men vi kalder hende bare Mimi ... Jeg tror, det var vores første jul i Egedalsvænge«. Verdens længste musetrappe »Så julen betyder noget særligt for jer?«, spurgte reporteren. »Jeg synes, julen er så smuk«, svarede Khadra. »Men den er jo ikke en del af vores religion«. »Da jeg var barn, holdt vi jul med juletræ og det hele«, sagde Mimi, som havde sat sig på et armlæn. »Mor hængte julesokker op, og vi blev tvunget til at holde jul«. »Ja«, bekræftede hendes mor uden at skamme sig. »Og min ældste datter lavede verdens længste musetrappe«.

LÆS OGSÅ Jul i Egedalsvænge: »Jeg er så langt fra dem heroppe, så alt, jeg kan gøre, er jeg glad for«

Hun og hendes mand, Mohamad Hejazi, havde fem børn, oplyste Khadra. Den ældste søn havde Mohamad med sig fra et tidligere ægteskab. Og Mimi var så deres yngste.

Khadra var fra Algeriet. Mohamad var palæstinenser, men rykkede til Libanon som fireårig. De kom til Danmark i 1987, oplyste Mohamad, som lige i dette øjeblik trådte ind ad døren og satte sig på den anden side af sofabordet.

Paradis
»Det lignede et paradis, da vi kom hertil. Med blomster og grønt alle vegne«, sagde Khadra.

»Hvor meget gør I så ud af julen nu om dage?«, spurgte praktikanten.

»Vi får stadig risalamande juleaften«, sagde Khadra.

»Og and«, tilføjede Mimi. »Og hvis det var op til min mor, så havde jeg stadig en julesok på mit værelse. Men man bliver jo ældre ...«.

»Jeg elsker juleudsmykninger. Jeg mærker en fred i hjertet, når jeg går forbi alle de der røde og grønne farver, og lysene. Det er hyggeligt«, indrømmede Khadra.

Et bredt udsyn

Og nu bad Mohamad, med en myndig håndbevægelse, om ordet:

»Før jeg blev pensioneret, arbejdede jeg som personalechef i et oliefirma, og jeg har rejst i hele verden med mit arbejde. Hver gang jeg rejste ud, tog jeg noget med hjem til familien. Vi er en familie med et bredt udsyn. Vi kan forstå det hele. Vi har respekt for det hele ...«.

»Det er ikke Koranen, der skaber problemer. Det er dem, der fortolker den«, afbrød Khadra.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her