Hani Naboulse var lige kommet hjem fra en tur til Mellemøsten, men han havde alligevel masser af energi til at snakke, da praktikanten og fotografen mødte ham en aften. Det var netop turen, der var interessant. 18-årige Hani spillede fodbold for Lyngby BK, og på nettet lå der en video, hvor man godt kunne se, hvor god han var.
Den video havde man set nede i Palæstinas fodboldforbund, og en dag ringede formanden til Hani, da han, altså Hani, ikke formanden, sad på sit arbejde som kontorelev hos Skat i Fredensborg.





























