Jul i Egedalsvænge: »Man hjælper hinanden, helt sikkert«

Strålende. Alexander Beckwith smilede så bredt, at det ikke kunne blive bredere.
Strålende. Alexander Beckwith smilede så bredt, at det ikke kunne blive bredere.
Lyt til artiklen

Det var en af de dage, hvor sneen faldt tæt og fik Egedalsvænge til at ligne et af de vatlandskaber, man kunne skimte inde bag flere af de tilfrosne vinduer, hvor små røde nisser stod på ski, kælkede eller foretog sig andre ting i samme stil. Der var ganske vist ingen nisser at se, da reporteren og fotografen traskede hen over parkeringspladserne, men i det fjerne fik de øje på to små orange traktorer, der var i fuld gang med at feje sneen væk. De vinkede til en af dem, som straks stoppede. Den orange snetraktor Inde i traktoren sad en ung mand, som sagde hej, hej og smilede så bredt, at det ikke kunne blive bredere.

Han hed Alex, sagde han, men hans fulde navn var Alexander Beckwith. »Hvordan er det at arbejde her i Egedalsvænge«, spurgte reporteren. »Det er fint. Jeg kan godt lide, at der er så mange forskellige mennesker«, svarede Alex inde fra sin orange snetraktor.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her