Lars Hedegaards gerningsmand er som sunket i jorden.
Forklædt som postbud troppede en ukendt gerningsmand i dag for præcis et år siden op på islamkritikerens adresse på Frederiksberg i København. Under dække af at ville aflevere en pakke til den kontroversielle forfatter fik en mand med et mørklødet udseende lokket Hedegaard ned ad trapperne fra sin lejlighed til gadedøren, hvor han affyrede et pistolskud, der strøg lige hen over hovedet på Trykkefrihedsselskabets formand.




























