Et nybrud i jagten på europæiske skattesnydere kan skæppe med milliarder af kroner i den danske statskasse. Det siger skatteminister Holger K. Nielsen (SF), efter at flere afgørende EU-lande lægger op til at sende endnu flere oplysninger om f.eks. bankkonti på tværs af grænserne for at få ram på svindlere. »Jeg forventer, at de nye initiativer, som en række EU-lande lægger op til, kan skæppe med yderligere milliarder af kroner i den danske statskasse, fordi vi får bedre muligheder for at skærpe vores indsats«, siger han.
LÆS OGSÅ Hollandes eks-minister tiltalt for svindel: »Jeg er sønderknust af skyld«
I løbet af blot et døgns tid er der sket en opsigtsvækkende intensivering af jagten på skattesnydere, der ifølge EU-kommissionen koster alene de europæiske statskasser omkring 7.500 mia. kr. om året.
I Luxembourg erklærer regeringsleder Jean-Claude Juncker sig klar til et opgør med det hemmelighedskræmmeri, der i mange år har givet landets enorme banksektor ry som skattely. Hidtil har hertugdømmet nægtet at dele oplysninger om bankkonti med de øvrige EU-lande, men den praksis kan der gøres en ende på fra 2015, meddeler regeringslederen.
Gigantisk læk af hemmelige konti ryster politikere over hele verden De nye toner fra Luxembourg kommer blandt andet i kølvandet på afsløringer af, hvordan milliardærer gemmer store summer for skattemyndighederne overalt i verden. I Frankrig taler præsident François Hollande da også dunder mod lande, der gemmer på ubeskattede formuer. »Skattely skal udryddes i Europa og resten af verden«, sagde han i går. Netop Frankrig har sammen med markante spillere som Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien meldt ud, at de vil styrke det eksisterende samarbejde i EU. Konkret skal det ske ved at dele endnu flere oplysninger om finansielle aktiviteter for at få ram på skattesnydere. Smuthuller



























