Flere politikere og en række organisationer kritiserer personale på psykiatriske afdelinger. De ansatte melder det for ofte til politiet, når en patient truer eller overfalder en ansat, lyder det fra de kritiske røster.
Den praksis er ifølge Dansk Folkeparti, SF, Sind, Bedre Psykiatri og Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere en væsentlig forklaring på, at antallet af psykiatriske patienter med en dom til behandling siden årtusindskiftet er tredoblet til knap 4.000 personer.




























