Ugen byder hovedsageligt på tørt vejr lige på nær onsdag, hvor der kan falde regndråber i dele af landet. Sådan lyder meldingen fra DMI.
»Det bliver en uge med overvejende tørvejr og plads til pænt med solskin. Der presser sig noget regn på i den sydvestlige og sydlige del af landet onsdag, men det er den eneste dag, hvor der er risiko for noget regnvejr«, fortæller DMI's meteorolog Mogens Rønnebek.




























