Både Venstre og Dansk Folkeparti vil have socialminister Manu Sareen (R) på banen, efter at markante medlemmer af den islamistiske forening Hizb ut-Tahrir har sat sig på magten i Brøndby Strand Idrætsklub.
»Vi kender jo desværre kun alt for godt Hizb ut-Tahrirs fjendtlige holdninger i forhold til blandt andet demokrati og dansk kultur, og det er naturligvis stærkt bekymrende, hvis børn og unge, som bruger deres fritid på noget så fredeligt og positivt som at gå til fodbold, bliver påvirket af Hizb ut-Tahrirs forkvaklede ideer«, siger Martin Henriksen, udlændingeordfører i Dansk Folkeparti.




























