K: Dokumentarfilm er »stærkt manipulerende«

Lyt til artiklen

Ministerstormen ovenpå filmen ’Den hemmelige krig’ kan godt lægge sig igen, hvis det står til de konservative. Partiets gruppeformand Helge Adam Møller angriber direkte filmens instruktør Christoffer Guldbrandsen for at skrue filmen sammen »mod bedre vidende«. »Filmen er stærkt manipulerende. Formålet er utvivlsomt at miskreditere statsministeren. Derfor udelader eller fordrejer Christoffer Guldbrandsen enhver oplysning, der kan tale i den modsatte retning«, siger Helge Adam Møller i en pressemeddelelse. Film: Fogh har misinformeret I filmen er der en sekvens, hvor statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) i folketingssalen siger, at USA’s styrker overholder den tredje Genéve-konvention overfor de tilfangetagne afghanske fanger. De blev fanget af danske soldater på en koranskole 18. marts 2002 og videregivet til amerikansk varetægt. Herefter blev de angiveligt tortureret.

Ifølge filmen vidste statsministeren, at amerikanerne ikke ville følge konventionens ord om human behandling. Derfor har Fogh misinformeret Folketinget, påstås det. »Præmissen er forkert« Men Helge Adam Møller fastslår, at statsministeren på daværende tidspunkt ikke havde nogen grund til at tro, at amerikanerne ville udføre tortur. »Guldbrandsens præmis om, at USA ikke vil behandle fanger efter Genéve-konventionen er forkert«, siger den konservative gruppeformand. Han begrunder det med, at den amerikanske præsident Bush allerede 7. februar 2002 underskrev et memo, hvori han understreger, at alle fanger – uanset tilhørsforhold – skal behandles humant. Memoet er anerkendt af Internationalt Røde Kors. Ensidig og manipulerende Ydermere udtalte International Røde Kors’ præsident dagen efter episoden på koranskolen, at alle fanger var blevet behandlet korrekt. »Der er ikke tale om en dokumentarfilm, men et ensidig og manipulerende partsindlæg, som omhyggeligt fravælger alle de fakta, der ikke understøtter filmens formål: At så tvivl om statsministerens troværdighed«, slutter Møller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her