Gade holder igen med politianmeldelse

Lyt til artiklen

De ord, der i disse timer og dage flyder ud af munden på Enhedslistens Frank Aaen, er efter Dansk Folkepartis opfattelse dybt kriminelle. Men Forsvarsministeriets jurister er endnu ikke nået til at kigge på, hvorvidt Aaen på ulovlig vis har videregivet fortrolige oplysninger fra dokumenter i Udenrigspolitisk Nævn. Der er andre ting, der trænger sig på, siger forsvarsministeriets pressechef, Jacob Winther. »Forsvarsministeriet har ikke kigget på det i detaljer, og derfor forholder vi os heller ikke til det. Foreløbig har man travlt med redegørelsen«, siger Jacob Winther. Kan ødelægge fremtidsmuligheder Han henviser til den redegørelse om fangesagen fra Afghanistan, som forsvarsminister Søren Gade (V) sammen med statsminister Anders Fogh Rasmussen har lovet en blodtørstig opposition. Derfor kommer Frank Aaens udtalelser umiddelbart i anden række. Men Søren Gade oplyser via sin pressechef sit generelle sigte: »Hvis ikke man kan orientere Udenrigspolitisk Nævn i fortrolighed, uden at det også forbliver fortroligt, vil det i fremtiden ødelægge mulighederne for at kunne vise lignende materiale«, siger Søren Gade. En offentlig tolkning Striden om det påståede brud på tavshedspligten kommer oven på dokumentarfilmen ’Den hemmelige krig’, der bliver vist i tv i aften (kl. 20 på DR2). Filmen omhandler bl.a. danske soldaters tilfangetagelse af 31 afghanere 18. marts 2002. For at få kritikken til at forstumme havde forsvarsministeren i går lagt fem fortrolige dokumenter frem. Deriblandt to situationsrapporter og det såkaldte magtanvendelsesdirektiv for aktionen i Kandahar. Det gav imidlertid kun yderligere næring til kritikken, hvilket bl.a. skyldtes Frank Aaens offentlige tolkning af dokumenterne. Han sagde i går, at de 31 fanger havde status af ’krigsfanger’ og at Søren Gade dermed misinformerede Folketinget, da han i 2004 sagde, at Danmark ikke har taget krigsfanger i Afghanistan. Aaen gentog det budskab i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her