»Rigtig, rigtig træls«. Sådan beskriver SF’s retsordfører Anne Baastrup nyheden om, at Faderhuset har afvist det seneste købstilbud på 10 mio. kroner fra en anonym fond. »Det er ærgerligt, at Faderhuset ikke vil forsøge at forhandle for at få nedtonet konflikten. Vi risikerer tværtimod en hård konflikt ovenpå det her«, siger Anne Baastrup. Men har Faderhuset ikke bare krav på huset? »Der er mange ting, man har krav på, men man kan jo godt prøve at være lidt fleksibel. Når det er sagt, så mener jeg heller ikke de unge har været fleksible i denne sag«. Op til politikerne at handle »I stedet for at snakke sig fra hinanden bør parterne i stedet snakke til hinanden«, siger retsordføreren. Tidligere i dag sagde advokaten bag den anonyme fond, der har prøvet at købe Ungdomshuset, Knud Foldschack, at det nu var op til politikerne på Christiansborg at gøre noget ved sagen. Han opfordrede dem til at vedtage et såkaldt landsplandirektiv, der kan fastsætte, at huset på Jagtvej 69 kun må bruges som ungdomshus. »Situationen er presset« Den ide er Anne Baastrup umiddelbart åben overfor. »Jamen alle gode ideer skal da afprøves, inden de bliver skudt ned. Man kan ikke tillade sig at afvise noget, når situationen er så presset som nu«, siger hun. Hun afviser dog at være en af de politikere, som Knud Foldschack overfor Politiken sagde, at han allerede havde været i kontakt med. Espersen: Vent til i morgen Justitsminister Lene Espersen (K) siger i en travlt øjeblik på Borgens gange, at hun ingen kommentarer har til sagen om Faderhuset. Det har hun til gengæld i morgen eftermiddag, hvor der er indkaldt til et åbent samråd om sagen. Heller ikke den socialdemokratiske retsordfører, Morten Bødskov, har nogen kommentarer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Analyse
Portræt
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























