Også højre side af folketingssalen taler med afsky i stemmen overfor de nye oplysninger om tortur i Afghanistan. I ti edsvorne vidneforklaringer fra amerikanske forhørsledere, bliver der berettet om omfattende tortur i den lejr i Kandahar, som danske soldater videregav fanger til. Det ryster de konservatives udenrigsordfører Lars Barfoed. »Det er stærkt bekymrende, at der kommer dokumenter frem, som viser en temmelig omfattende mishandling af fanger. Hvis det er tilfældet, så er det jo fuldstændig uacceptabelt«, siger Lars Barfoed. Han vil nu afvente udfaldet af en eventuelt ny auditørundersøgelse fra forsvaret. Ikke acceptabelt på nogen måde I auditørkorpsets første undersøgelse – der dannede grundlag for regeringens såkaldte Afghanistan-redegørelse – står der, at der ikke blev begået mishandling i Kandahar-lejren. Men forklaringerne, som Politiken i dag fremviser, viser det stik modsatte: tæv og anden mishandling fra amerikansk side. Heller ikke Dansk Folkeparti bryder sig om den tanke – men partiets udenrigsordfører, Søren Espersen, lægger vægt på, at forhørsledernes udsagn stadig kun har status af påstande. »Hvis det forholder sig som beskrevet, er det selvfølgelig ikke acceptabelt på nogen måde. Men altså: vi siger stadig hvis og hvis og hvis. Det er stadig kun noget, der bliver hævdet«, siger Søren Espersen. Regeringen fritaget for ansvar DF-ordføreren påpeger, at det amerikanske retssystem indtil nu har været effektive i at forfølge torturmistænkte. Det forventer han også sker i denne sag. Han mener samtidig ikke, de nye oplysninger ændrer noget i forhold til den danske regerings ansvar i sagen, fordi de nye vidneudsagn ikke har været kendt før december sidste år. »Vi har forholdt os til sagen om de 31 fanger (fra 18. marts 2002 red.), og de blev løsladt efter 48-72 timer. Regeringen har ikke haft kendskab til de ting, I bringer frem. Havde de det, havde de jo taget det med i rapporten«, siger Søren Espersen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























