Holger K. på kant med tavshedspligten

Lyt til artiklen

For en måned siden gjorde Enhedslistens Frank Aaen det. Og nu bevæger også SF’s udenrigsordfører, Holger K. Nielsen sig på kanten af et brud på tavshedspligten. Det mener i hvert fald formand for Udenrigspolitisk Nævn, Gitte Lillelund Bech (V).

I fangesagen fra Afghanistan rejste en samlet opposition i fredags et krav om en genoptagelse af den såkaldte tolkesag. Her beretter en anonym dansk tolk i en auditørundersøgelse angiveligt om tortur i en fangelejr i Kandahar. Samme lejr, som Danmark har videregivet fanger til. Og samme lejr, som ti amerikanske forhørsledere i fredags i Politiken kunne fortælle om omfattende tortur i. V: Han er på kanten Holger K. Nielsen, der i Udenrigspolitisk Nævn har læst den fortrolige auditørundersøgelse med tolkens udsagn, skrev fredag i en pressemeddelelse: »Jeg kan sige, at tolkens forklaring ligger meget på linje med de oplysninger, som er fremkommet i Politiken«. Dermed bevæger Holger K. Nielsen sig åbenlyst på kanten af et brud på tavshedspligten, mener, Gitte Lille Lund Bech. Op til Forvarsministeriet »Han kommenterer på rapporten, og det må han ikke«, siger Gitte Lillelund Bech. »Det er ikke meningen, at vi (medlemmerne af nævnet red.) efterfølgende kan sige, hvad der er sandt og falsk og ligger på linje med hvad. Det er det samme som at sige noget om indholdet«. Som formand for Udenrigspolitisk Nævn kan Lillelund Bech dog ikke tage aktion i forhold til Holger K. Nielsen. Den sag vil i så fald være op til Forsvarsministeriet at forfølge, oplyser hun. »Vigtig information at få frem« Hovedpersonen selv mener afviser dog »fuldstændig«, at han er gået til grænsen. »Jeg har bare beskrevet hovedlinjerne, og det er ting, som også har været fremme tidligere. Jeg synes, det er meget vigtigt information at få frem«, siger Holger K. Nielsen. Han henviser til, at tolkens beretninger om tortur i Kandaharlejren har været beskrevet i flere medier, senest i filmen ’Den hemmelige krig’ på DR2. »Når der ligger så tæt op ad de nye oplysninger i sagen, understreger det bare, hvor afgørende det er, at Auditørkorpset tager sagen op igen«. Endnu ikke nærstuderet I kølvandet på ’Den hemmelige krig’ valgte Forsvarsministeriet i december sidste år at vise en række dokumenter fra Kandahar for medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn. Efterfølgende kom Enhedslistens Frank Aaen under hård kritik for – ud fra dokumenterne – at have konkluderet, at 31 afghanske fanger måtte have status som krigsfanger. Forsvarsministeriet valgte dog i sidste ende ikke at forfølge sagen. Ministeriets pressechef, Jacob Winther, oplyser, at Holger K. Nielsens ord endnu ikke er blevet nærstuderet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her